Top Table

Top Table

Varenummer: 1013211

Grillede hot wings, 30-40g

Beskrivelse

De grillede hot wings fra Top Table er en sand klassiker, der både skaber begejstring og fedtede mundvige.

Opskriften går helt tilbage til 1964, da Teressa Bellissimo for første gang serverede de berømte Buffalo Wings for sin søn og hans venner på Anchor Bar i Buffalo. Det var egentlig bare tænkt som en late-night-snack, som Bellissimo improviserede sent på aftenen. Men vingerne blev så godt taget imod, at hun dagen efter satte ”Buffalo Wings” på menuen.

Ligesom dengang er de grillede hot wings fra Top Table marineret i en lækker hot sauce – og ligesom dengang er det også i dag et stort hit. Den krydrede smag har desuden et strejf af selleri, og det er ikke helt tilfældigt. Sammen med de lækre hot wings serverede Bellissimo nemlig også selleristave for drengene. Så det bliver ikke mere autentisk end det!

Læs også: Få historiens vingesus ind i dit køkken

De grillede hot wings er løsfrosne, så du nemt kan tage det antal op, som du skal bruge. Og fordi vinger altid smager bedst i godt selskab, kan du med fordel tænke de grillede hot wings ind som en fælles portion til bordet. Hvis du synes, der mangler lidt variation, kan du altid kombinere dem med vores andre fem vingeprodukter: BBQ-wings, Smoky BBQ Wings XL, Tex-Mex Wings, Hot Kicking Wings og Hickory Wings.

Klar til at sætte vinger på menuen? Bestil i dag hos din lokale grossist – eller kontakt én af vores konsulenter og få hjælp til at sammensætte dit eget unikke vingekoncept.