På grund af stor efterspørgsel på vores Southern Fried-panerede inderfileter og kyllingefileter, har vi også tilføjet en variant med kyllingeunderlår til vores Top Table-sortiment.
Med kyllingeunderlåret får du den saftige og smagfulde udskæring på kyllingen, som giver en dejlig kontrast til den sprøde og krydrede Southern Fried-panering. Der er en perfekt harmoni mellem kylling og panering, og den krydrede smag har et lækkert strejf af paprika og krydderurter.
Southern Fried har rødder i det afrikansk-amerikanske køkken og den populære ”soul food”-tradition. Her opstod den populære panering i mødet mellem den amerikanske tradition for friturestegt kylling og de smagfulde krydderier fra det vestafrikanske køkken. Det skabte et sprødt og smagfuldt kyllingeprodukt, som gør én glad i sjælen.
De Southern Fried-panerede kyllingeunderlår er så lækre, at de kan spises helt uden tilbehør til. Derfor er de ideelle til snacking eller som to-go. Og de er også særdeles gode som grillretter med fx pommes frites.
Lårene kan anvendes direkte fra frost i enten ovn eller friture. Dog anbefaler vi, at du ikke giver dem alt for høj varme på grund af det frosne lårben. Du kan også optø lårene, hvis du vil være helt sikker på at ramme en sprød panering og et gennemvarmet stykke kylling.
Bestil de Southern Fried-panerede kyllingeunderlår hos din lokale grossist – eller kontakt én af vores konsulenter.